• MusikRampen

    Støt livemusik i Silkeborg

Michael Learns to Rock

Fredag den 2. nov. • Kl. 20.00

Forsalg kr. 325,- + gebyr / Dørpris kr. 350,-
Medlemmer: Forsalg kr. 225,- + gebyr /Dørpris kr. 250,-

Koncerten afholdes i Kedelhuset

Den 21. marts 2018 er det præcis 30 år siden MLTR mødtes for første gang i øvelokalet i Aarhus, og dermed startede en fælles og uforudsigelig rejse ud i popmusikkens verden, hvor det eneste pejlemærke, og det som skulle føre bandet jorden rundt på utallige succesfulde turnéer, var deres fælles kærlighed til musikken.

MLTR har i deres usædvanligt lange karriere toppet hitlisterne i mere end 15 lande og solgt millioner af albums og singler, først og fremmest i Skandinavien og Asien. Som ganske få andre danske bands har MLTR formået at bevare sammenholdet og energien til at fortsætte med at udgive ny musik og spille koncerter rundt om i verden.

For at levere et tydeligt bevis på bandets evne til fortsat at levere popmusik i verdensklasse, gik MLTR i sommeren 2017 i studiet med en god håndfuld nyskrevne sange, skrevet af forsanger Jascha Richter, og begyndte indspilningen af hvad der vil blive bandets niende studiealbum. MLTR forventer at kunne udgive albummet i første halvdel af 2018 som en gave til de mange fans verden rundt.

- Det vigtigste for os, og det som har holdt os sammen i alle årene er uden tvivl vores fans og alle som kommer til vores koncerter, lyder det fra bandet, som fortsætter:

- Vi elsker stadig at spille musik, og vil egentlig bare gerne spille så meget som muligt.

Den kommende Danmarksturné vil i 2018 bringe MLTR rundt til alle dele af Danmark herunder til Kedelhuset, hvor bandet vil levere en perlerække af de bedste sange fra deres lange karriere, og naturligvis også et par sange fra det kommende album.

Kun siddepladser

SilkeborgBillettenKøb billet her>>

VIDSTE DU

- at hvis du er sponsor er du med til at støtte LIVE MUSIK i Silkeborg - samtidig med at du får gode oplevelser ?

VIDSTE DU

- at medlemmer kommer til koncert for ca. halv pris til de fleste af MusikRampens arrangementer - for kun kr. 350 om året ?

VIDSTE DU

- at vi kan finde på at fotografere til vores koncerter - så du bagefter kan tagge dig selv på facebook ?

VIDSTE DU

- at foreningen drives ved hjælp af frivillig arbejdskraft - det gælder både bestyrelsen og de hjælpere, du møder til koncert ?

MusikRampen

 

Find os på facebook

facebook

Nyhedsbrev