Magnus Lasse Petersen

Magnus Lasse Petersen

Lørdag den 29. april • Kl. 20.00

Forsalg kr. 100,- inkl. gebyr / Dørpris kr. 120,-
Medlemmer: Forsalg kr. 50,- inkl. gebyr / Dørpris kr. 60,-

Magnus Lasse Petersen fra Silkeborg er ikke bare født med sin fantastiske stemme og sangskrivertalent.

Det har været dyrket igennem hele hans barndom og ungdomsliv - også når det ikke nødvendigvis var meningen. Hans kreativitet og store stemme, samt musikalske udfoldelser har bragt ham igennem mange universer og er nu endelig landet et sted, som musikalsk læner sig op ad folk og countrymusikken.

”Roots of Mine” er både titlen på den forårsturné, som han sammen med sit band bringer rundt i Danmark, men også titlen på den debut EP, som udkommer i februar 2023. Det er ikke kun et værk der omhandler Magnus Lasse Petersens rødder og opvækst, men også et ærligt og inderligt billede af de op- og nedture der har været, hvor diagnosen ADHD også har haft sin indflydelse.

Magnus akkompagneres af et 5-mands band, der tager publikum med på en fantastisk musikalsk rejse, som gør de inderlige tekster meget vedkommende.

Bandet består af:

  • Christian Horty Stenrøjl – Bas
  • Lucas Illanes - Guitar
  • Matias Fischer - Trommer
  • Rasmus Pedersen - Keys
  • Rikke Egholm Ravn - Kor

Glæd jer til en hudløs ærlig rejse igennem musikken, fra en ung og rå stemme.


Koncerten afholdes på Rampelys

Sidde- og ståpladser

billetsalgKøb billet her>>