Marie Key SOLO

Marie Key SOLO

Torsdag den 13. oktober • Kl. 20.00

Forsalg kr. 325,- incl gebyr / Dørpris kr. 340,-
Medlemmer: Forsalg kr. 225,- inkl. gebyr / Dørpris kr. 240,-

Marie Key bygger videre sit populære soloformat og har denne gang inviteret trommeslageren Hans Hvidberg med på sin kommende tour. Den nye duo spiller både sange fra Marie Keys store bagkatalog - heriblandt “Uden Forsvar”, “Landet” og “Fatter Det Nu” - men de spiller også nye sange som “Tænker På Os To” fra Marie Keys album fra 2020 samt ”Lys Finale” fra albummet af samme navn som er lavet sammen med jazzduoen Bremer/McCoy.

Marie Keys nedbarberede koncertformat har allerede vakt stor begejstring hos hendes publikum - blandt andet på grund af Marie Keys helt særlige evne til at fortælle historier og underholde sit publikum mellem numrene. Stemningen til solokoncerterne er afslappet og uformel og med sine humoristiske fortællinger binder Marie Key koncertens sange sammen og skaber en musikalsk oplevelse med et stort nærvær og mange grin.

Marie Key siger om den kommende tour: 

“Jeg glæder mig allerede. Jeg synes det er en virkelig dejlig blanding af små og store spillesteder. Selvom jeg har spillet ret mange koncerter i mit liv, er der en del scener på denne liste, hvor jeg ikke har spillet før, og det er spændende. Derudover bliver det fedt at spille et par helt nye sange, som er blevet til siden jeg sidst var afsted på tour.”


Koncerten afholdes i Kedelhuset

Unmmererede siddepladser

SilkeborgBillettenKøb billet her>>