Caroline Henderson Julekoncert - promotion optaget i Mariehøj Kirke

Anders Blichfeldt

Tirsdag den 13. april • Kl. 20.00

Forsalg kr. 315,- inkl. gebyr / Dørpris kr. 325,-
Medlemmer: Forsalg kr. 215,- inkl. gebyr / Dørpris kr. 225,-


Anders Blichfeldt har spillet på alt fra store festivaler til små forsamlingshuse – men nu rykker han ind i nogle af landets smukkeste koncertrum: kirkerne.

For første gang nogensinde drager Anders ud på en egentlig kirketurné, hvor han inviterer publikum med på en musikalsk rejse med sange og historier, der knytter sig til de 4 store begivenheder i vores allesammens liv; Dåben, konfirmationen, brylluppet og begravelsen.

Efter næsten 30 år som forsanger i Big Fat Snake har Anders oplevet, hvordan hans sange er blevet en del af folks liv – og ofte finder vej til kirken ved både bryllupper og begravelser. Klassikere som No Peace in Heaven har allerede fået en fast plads ved livets store ceremonier, og nu tager Anders skridtet videre og skaber en hel koncertoplevelse omkring netop disse stunder.

Med guitaren og klaveret som trofaste rejsefæller, og kun sig selv til at stå for både musik og charme, vil Anders dele sine egne sange, fortalt med varme, humor og ærlighed – og krydre det hele med sine personlige fortolkninger af yndlingssalmerne. “Musik binder os alle sammen, og jeg glæder mig til at give kirkepublikummet en intim oplevelse med sange de kender fra min tid i Big Fat Snake, fra min solokarriere og så selvfølgelig kirkens klassiske salmer,” fortæller Anders. Publikum kan forvente en koncert, hvor man både kan grine og få en klump i halsen – alt sammen under et stemningsfuldt lysshow, der får kirkernes rum til at stråle endnu smukkere.

Koncerten afholdes i Mariehøj Kirke

Unummererede siddepladser

Køb billet her>>